Vores Valentinsdag er Trifon Zarezan!

 

 

Mens folk over hele verden fejrer Valentinsdag hjerternes fest, i Bulgarien fejrer vi Trifon Zarezan.

 

 

Folk tror på at skal du af med penge på Trifon Zarezan dagen, så vil du være fattig hele året, men hvis du modtager penge - så kommer der penge din vej og sådan bliver det i et år frem.

 

Dagens navn stammer fra martyren Trifon. På de ældre ikoner er den hellige malet med en segl-lignende kniv og det må være derfor bulgarerne troede at han var vinavler og beskar vinplanter.

 

 

På selve dagen tager husets herre til vinmarken for at beskære vinplanterne. Under beskæringsritualet, som skal sikre en rig vinhøst, vender han sig mod øst, laver korsets tegn og skærer nogle pinde af tre vinstokke. Han hælder rødvin over de beskårne vinstokke og velsigner med ordene "Bliv til lige så mange læs med vindruer som dråber jeg har hældt!". De afskårne pinde bruger man som pynt på vinkaraflen, på mændenes hatte og på ikonerne derhjemme.

Nogle kaster dem i floden, så at vinen også rinder som en flod.

 

 

I dagene omkring selve Trifon Zarezan er der nogle ritualer for kvinderne. Unge barnløse kvinder ælter majsbrød og giver det til naboerne. De gravide må ikke arbejde, folk tror at hvis du arbejder under de dage, fødes der et barn med ar.

 

 

Kvinderne rører ikke ved skarpe genstande, så at ulvene ikke angriber husdyrene, man må heller ikke sy. Gløderne i pejsen bruges for at spå om hvordan året bliver. Dagen før Trifon Zarezan fejer man skorstenene, så at vinplanterne ikke bliver syge.

 

 

Hvad spiser man: Fyldt høne med korn eller sauerkraut. Et flettet brød med vindrue lignende dekorationer. Stegt bulgarsk spegepølse, omelet, bagte valnødder og det vigtigste - man drikker vin.